Susanne Herfelt

Susanne Herfelt

Cand. Jur

Hvorfor er Susanne optaget af Økojord

Der er brug for handling. Hektar for hektar.

Problemer er der nok af – med drikkevand, natur, hav, klimaforandringer. Problemer med at få et giftfrit miljø. Der tales meget om det, og der skrives meget om det. Men handling…?

For at opnå forbedringer, er det vigtigt at handle – at ændre forholdene på de enkelte hektarer. Vi må handle på grundlag af den viden vi har, og samtidig finde nye løsninger. Det kan engagerede jordbrugskyndige, og det kan fonde og andre, f.eks. Dansk Økojord A/S, ved at købe jord og sikre, at vand og natur beskyttes, og at vi får sunde fødevarer. Det kræver økonomi, og det kræver opbakning.

Foreningen Økojord vil gerne skabe opbakning til økologi og til at omlægge landbrugsdriften, så mange interesser kan varetages på samme areal. Jo flere, der får viden og efterspørger denne udvikling, jo større er sandsynligheden for resultater. Det ligger Foreningen Økojord meget på sinde at gå fra snak til handling. Foreningen vil efterlyse ideer til forsøg, forskning, borgerdrevne initiativer mhp. at yde økonomiske støtte. Foreningen vil også gennem bl.a. ekskursioner og oplæg udbrede indsigt i problemer og løsninger.

Derfor er jeg en del af Foreningen Økojord.

Susannes CV

1979 Cand Jur. Københavns Universitet

Erfaring med udvikling på miljø- og naturområdet bl.a. gennem deltagelse
i Naturrådet, Wilhjelm-udvalget, Miljøministeriets Erhvervspanel og Det
Nationale Bioøkonomipanel, og projekter som ”Klimakommuner – Danmarks
Naturfredningsforening”” og ”Lejre – den Økologiske kommune”.

Mange års ledelseserfaring fra ansættelser som direktør i Danmarks Naturfredningsforening,
kontorchef i Miljøministeriet og konsulent for
miljøministre i Nordisk Ministerråd.
Er i øvrigt aktiv i bl.a. DN Gribskov på grundvandsområdet og Tisvilde
Økologiske Fødevarefællesskab, TIFØ.